Afdansningsbal 2022 (børn & unge)

Det er os en stor fornøjelse, at kunne invitere til VM Dans Afdansningsbal 2022.
Denne dag er VM Dans elevernes fest. Vi glæder os til at se nogle fantastiske shows fra alle vores børne- og ungdomshold.
Samtidig er alle familiemedlemmer, venner og alle jer, der bare gerne vil opleve Afdansningsballet, også meget velkomne.
Afdansningsballet er kulminationen på en fantastisk sæson i Aarhus, Skanderborg, Horsens og Randers.
Vi glæder os til at se jer alle.
I år er temaet til Afdansningsballet ”EVENTYR”. Fra alle vores hold skal vi se shows, som er inspireret af eventyr, lige fra H. C. Andersen til Disney og Grimms eventyr. Det bliver magisk.
Udover flotte shows fra vores børne- og ungdomshold skal vi, traditionen tro, selvfølgelig også have en kæmpe fest med karameller og børnediskotek. Vi skal tilmed opleve nogle af VM Dans instruktørerne i årets instruktørshow.
Med håbet om et godt Afdansningsbal og mange gode sæsoner i fremtiden.
VM Dans Teamet