BODYSTORIES – 5 Rhythms® weekendworkshop med Laila
Grønnegade 93 E
Aarhus 8000

BodyStories
Vores kroppe bliver præget af alle de oplevelser, erfaringer og følelser vi har haft gennem livet.
Muskler, sener, organer, skelettet, energisystemet, nervesystemet……. Alt formes og præges af, hvordan vi har været i stand til at håndtere de følelsesmæssige udfordringer, vi er blevet konfronteret med.
Din krop fortæller om dine ressourcer, udfordringer og besværligheder, dit selvværd, din modstandskraft og dit mod til at stå ved dig.
Med de 5 Rytmer® som metode vil vi slippe gamle krops-historier og forvandle begrænsninger og tilbagehold til nye erfaringer om livfuldhed, energi, tillid og åbenhed.
Flowing: dit forhold til støtte og at være her på jorden
Staccato: dit forhold til at stå klar og udtrykke dig
Chaos: dit forhold til din vildskab, din natur, dit instinkt
Lyrical: dit forhold til at være i verden sammen med andre
Stillness: dit forhold til din åndelighed
I denne workshop får du mulighed for, gennem bevidst bevægelse, åndedræt, medfølelse og humor at påvirke dit nervesystem og skabe nye forbindelser mellem hjernen og kroppen.
Du fortæller dit system en ny og mere sand historie om, hvem du er og hvad der er muligt for dig.
Hvem er du, når du slipper dine begrænsninger og dit tilbagehold?
Hvad er muligt?
Hvordan danser du, når du mærker og frisætter din hjertets og sjælens længsler?
Hvordan ville du leve dit liv?
Gabrielle Roths 5 Rhythms® inviterer os til at forbinde os med sjælens rytmer, livets magi, det Hellige, vildskaben og den dybeste visdom i os.
Det er en simpel, men kraftfuld bevægelsespraksis, der skaber nærvær og stilner sindet.
Herfra kan vi lytte til det, der sandeligt betyder noget for os i dette liv og bevæge os mere sikkert hen imod skabelsen af det.
I et trygt rum med fokus på dansen, åndedræt, refleksion og støttende berøring kan du udfolde det, der har brug for at blive bevæget og forvandlet.
Du vil danse og dele med andre engagerede dansere i et inviterende fællesskab.
Forudsætning: nysgerrighed og åbenhed til at ville bevæge dig og det, du kommer i kontakt med.
Det praktiske:
Ha tøj på, du kan bevæge dig i, gerne flere lag.
Medbring vandflaske og din frokost og dine favorit-snacks. Der vil være te og snacks i pauserne.
Medbring et tæppe og en notesbog + pen.
Tid:
Fredag d. 4. marts kl 19.00 – 21.30 (åben aften)
Lørdag d. 5. marts kl 11.00 – 17.00
Søndag d. 6. marts kl 11.00 – 16.30
Sted: Teaterskolen Move n’Act, Grønnegade 93 E, Århus C (nærmeste parkering på Poppelpladsen i Botansik Have)
Pris: 1450 kr hvis betalt senest fredag d. 25. februar. Herefter er prisen 1750 kr.
Tilmelding kontakt@lailanissen.dk
Indbetaling af beløb via bank oplyses ved tilmelding. Tilmelding er først endegyldig ved indbetaling.
Afbuds regler:
Du kan melde afbud op til en uge før (25. 2. 22) og få dine penge retur. Dog fratrækkes 200 kr. i administrationsgebyr.
Indtil 3 dage før får du 50% tilbage ved afbud.
Herefter refunderes beløbet ikke. Du kan dog sælge din plads til en anden.
Der tages forbehold for evt. restriktioner og indgreb fra myndighedernes side vedr. gennemførsel af workshoppen.