GRATIS PRØVETIME – NY SÆSON
I uge 16 starter der en helt ny sæson Groove og Silent Groove op i både Hjortshøj og som noget helt nyt også i Lystrup.
Hvis du endnu ikke har prøvet at Groove med mig, så er du meget velkommen til at komme og få en gratis og uforpligtende prøvetime på et af følgende tidspunkter
Tirsdag d. 19. april kl. 16.30-17.40 Silent Groove udendørs i Byparken (Virupvej 17, 8530 Hjortshøj)
Tirsdag d. 19. april kl. 18.10-19.20 Groove i Kultursalen i Viruphuset (Virupvej 73, 8530 Hjortshøj)
Tirsdag d. 19. april kl. 20.05-21.15 Silent Groove udendørs på Elsted Skole (Elsted Skolevej 6, 8520 Lystrup)
Torsdag d. 21. april kl. 17.20-18.30 Silent Groove udendørs i Byparken (Virupvej 17, 8530 Hjortshøj)
Fredag d. 22. april kl. 8.30-9.40 Groove i Petersborg (Gammel Kirkevej 116, 8530 Hjortshøj)
Groove er motion der føles skønt, frigørende og som giver dig sved på panden og smil på læben. Det handler ikke om, hvordan det ser ud, når vi danser, men at føle sig godt tilpas i kroppen og sætte sig selv fri til musikken.
Jeg guider med simple trin, til alle mulige forskellige typer musik. Du danser trinnene på din egen unikke måde rundt mellem de andre deltagere. Vi står altså ikke på rækker og går to til højre og 4 til venstre 😉
Groove er for ALLE aldre (mellem 14-100 år), alle kroppe, alle rytmer, både dig helt uden danseerfaring og dig med, dig der tror du ikke kan danse og dig der er en stjerne på et dansegulv – ALLE kan danse Groove og du kan ikke gøre det forkert ❤
Silent Groove er når vi danser udendørs med headsets på. Headsettet skaber den skønneste lydboble, hvor du kan høre både musikken og min stemme. Du kan selv justere volumen på headsettet og derfor selv bestemme hvor høj musikken skal være. Jeg sørger for headsets til alle.
Du skal altså ikke have noget særligt udstyr, men blot komme i noget tøj, som du kan li at bevæge dig i. Kommer du udendørs så tag mange lag på, så du kan holde varmen når vi starter og slutter og kan smide lag efterhånden som du får varmen.
Medbring en flaske vand.
For at deltage møder du bare op på det hold, som du gerne vil have en prøvetime på. Kom i god tid, da det er vigtigt, at du får starten med.
Tryk meget gerne deltager på begivenheden, del den på din facebook side og inviter dine venner med 😉
Jeg glæder mig til at danse med lige præcis dig <3 Skriv endelig til mig på messenger eller på 30565058 hvis du har spørgsmål. Danseglade smil fra Rikke