Koreografisk LAB med Lucas Kruse Kristiansen
Bissensgade 14b
Aarhus 8000

Om LAB
Dansestudiets “Laboratorium” giver dansere mulighed for at dykke ned i – og fordybe sig inden for dans. Hvad der undersøges og nørdes i laboratoriet kan spænde vidt, både i dansegenre og fokus. Hvad kendetegner rammerne er, at det er et workshop forløb, oftest over flere dage, hvor man har god tid til, at dygtiggøre sig og blive inspireret indenfor et specifikt felt.
OM WORKSHOPPEN
Koreografisk LAB er en koreografisk workshop som går i dybden med koreografi i dets forskellige former. Under workshoppen vil du blive introduceret til Lucas’ æstetik og“bevægelsessprog”, som han startede op og udforskede med sit eget kompagni, “dancing beasts” tilbage i 2018. Der vil være en introduktion til hans teknikker og kreative idéer, som vil udformes og formidles i din krop.
Lucas vil både undervise eget materiale, samt, med brug af improvisation, skabe materiale fra hver enkelt danser. Fokus vil være på grænsen mellem dans og performance og der vil blive arbejdet med hvordan vi som dansere kan udfordre vores eget bevægelsessprog. Der vil også fokuseres på at lære nye sider af dig selv at kende samt hvordan du kan adapte til en andens materiale.
LUCAS SIGER OM LAB
“Grunden til at jeg glæder mig til at lave dette Koreografiske LAB er lysten til at videregive mine idéer, min kreativitet og erfaring indenfor det koreografiske felt. Normalt ses jeg på tavlen på Dansestudiet til ugentlige klasser, hvor jeg med dette Koreografiske LAB vil videreformidle, udvikle og prøve ting af sammen med jer i et andet rum, hvor der er mere plads til fordybelse. Det ligger mig nært at kunne udvikle og inspirere kreativiteten hos dig, som danser. “
OM LUCAS KRUSE KRISTIANSEN
Lucas er uddannet moderne danser fra den 3-årige uddannelse, Contemporary Dance School Hamburg, i sommeren 2019. Herefter arbejdede han som danser i kompagniet HDC – Hamburg Dance Company, som blandt andet turnerede i Mexico. Lucas har siden 2019 både arbejdet som koreograf og danser i forskellige projekter, blandt andet i Indien, hvor Lucas koreograferede for Attakkalari Centre for Movement Arts’ postgraduate kompagni og underviste deres uddannelse. Derudover har Lucas stiftet “dancingbeasts”, et freelance kompagni, som har arbejdet siden 2018 og som nu årligt producerer forestillinger og workshops i både indland og udland.
Læs mere om Lucas her: https://www.dansestudiet.dk/profile/lucas-kruse-kristiansen/
NIVEAU
letøvet/øvet
PRIS
625 kr. for 6 timers koreografisk LAB med skønne Lucas.
TILMELDING & BETALING
Tryk her for tilmelding og betaling: https://ezme.io/c/xCE/LSBd
OBS
Pladsen er din når betalingen er modtaget.
Der er højst 17 pladser på workshoppen.
Aflyser du eller skulle LAB bliver aflyst kan købsprisen konverteres til et andet dansetilbud på Dansestudiet et år frem.
STED
Dansestudiet Aarhus,
Bissensgade 14b,
8000 Århus C