KRAFT med KLARHED & HJERTE 5Rytmer Dans – Påske-Retreat
Hønsinge 4560

Åben FB-gruppe for deltagere og interesseret:
https://www.facebook.com/groups/642540517063101/
Påske-retreat: KRAFT med KLARHED & HJERTE
Hvordan er vi med vores kraft i verden? ….og hvordan er verden med vores kraft? 😊
Gennem de 5Rytmer; Flow, staccato, kaos, lyrisk og stilhed undersøger og udfolder vi aspekter af kraft, fra et kropsligt og sanseligt forankret sted, i vores bevægelse, dans og i mødet med…..
For at udfordre de ”konklusioner” vi har og udvide vores ”forståelse” af kraft.
Når KRAFT ikke bare er KRAFT
Kraft kan forstås på mange måder. Måden vi manifesterer ting i verden, sætter grænser, skaber kontakt, bevæger og transformere tilstande, står fast/står ved, opretholder liv og praksisser, etc
Det er et flittigt brugt begreb, men meget ofte mister det sine nuancer, når det bliver for entydigt og får en ”udvendig” karakter; at udrette noget, handle, være kraftfuld, etc..
Det mister sin flertydighed, bliver endimensionelt. Det der synligt, det vi kan få øje på.
Hvad er kraften i sårbarhed? ….i at give sig selv rum? ….. i at tillade?
Vores kraft er aldrig er noget i sig selv. Den står i relation til den vej vi er kommet af – de ”mønstrer” vi har skabt – og det vi vil bevæge i vores liv.
Den forankring er en nødvendighed for kunne skabe kontakt til kraft fra ”vores eget sted”. Uanset om det er gennem dans eller en anden praksis.
Frem for at være rettet mod det vi skal leve op til og de ideer vi har om, hvad vi skal kunne eller være, så er dagene på retreatet mere en invitation til at arbejde ”indefra” – frem for ”udefra” – og lade nuancer og flertydighed blive en hjælper. For at opdage nye måder at være i verden med sin kraft.
KLARHED & HJERTE
Når vi ved, hvad vi kommer af, kender ”viberationerne” i vores kraft, så bliver vi givet en klarhed, som gør det nemmere at fornemme den eller det, vi står overfor – være afstemte.
Det bliver også tydeligere om vi handler med eller uden forbehold i mødet med den anden. Og hvad der skal til for at holde en åbenhed og handle derfra – med hjerte – selv når vi sætter grænser.
Det ville jo være skønt, hvis vi bare kunne gå af den vej 😊 … men vi er ikke sammen for at perfektionere eller i gang med at skabe en ny uopnåelig norm for åbenhed.
Lukkethed og forbehold er også inviteret med på retreatet og fuldgyldige medlemmer af fællesskabet.
……såååå hvordan tillader vi det, når det ikke lykkes? 😊
UDSIGTEN til os selv
Retreatet er ikke ”bare” en dans med kraft. I tilbagetrækning ligger muligheden for at give os selv den tid, der skal til for at tage vores dans til et dybere sted. Vi kan slippe følelser, bevæge tilstande, etc., men hvad skal der til for at nå ”ur-fjeldet”, så dansen bevæger noget fundamentalt?
Vi kender alle til konkret at blive rørt. Det kan være blødt, hårdt, lidenskabeligt, krampagtigt, kejtet, etc…men når berøring mærkes som inderlig, så føler vi os taget helt ind. Ingen forbehold, ingen forventninger, ingen dagsorden….”bare” rørt… al opmærksomhed hviler ind i den berøring. Der er ikke noget før og ikke noget efter.
Der gør, at det som er ”stivnet”, i os, får tid og rum til at løsne sig…muskler slapper af, åndedrættet følger med, tanker slippes ..…. Hvordan når vi dertil med os selv…i vores egen dans, i vores egen berøring? … hvor vi bliver bevæget til et andet sted…..hvor udsigten til os selv er en anden.
FORÅRETS kraft og RUM der bindes sammen
Vi lader os inspirere af foråret – lysets tilbagevenden – og den kraft der ligger i, at alt spirer frem. Derfor springer vi alle ud i den uge 😊 ….som hvad?… det må tiden vise 😊
Selvom dansens rum er det bærende element, så hviler retreatet på en sammenvævning af forskellige rum. Sammen går vi på opdagelse efter rum, som kalder på tilstedevær og engagement….om det er i dans, naturen, sang, kunstnerisk udfoldelse, arbejde …. og binder dem sammen i en mosaik, så vores dans får liv andre steder …og andre steder giver liv til dansen.
Vi kan bevæge noget med bevægelse, med ord, med sang/lyd og med andre former for udtryk. Og skabe adgang til nye rum i os selv…..og mere plads.
Der er aldrig to retreats, der er ens. Der er en “bevægelse”, hvor en “ny fortælling” bliver til. Hvor nyt liv og engagement skal fylde rummene…. Indre såvel som ydre.
“DANSEN” med FÆLLESSKABET
Vi er der ikke kun for at finde kraften i vores eget rum, men også i det fællesskab som bliver til. Retreatet finder en særlig inspiration i, hvordan man skaber det gode fællesskab, hvor alle bidrager aktivt, uanset om det er ved at give sig selv i dansen eller i sin daglige opgave
PROGRAM for DAGENE (6 dage/5 nætter)
En klar rammesætning, og det faste program, har det formål at minimere unødvendige forstyrrelser og skabe et særligt rum, hvor du kan give dig helt hen til din egen dans/proces. Det er vores fælles ritual for hele opholdet.
Der er dagligt 5-6 timer med dans og bevægelse. Der er fritid midt på dagen, så man eventuelt kan bruge de lyse timer til at bevæge sig ud i den fantastiske natur der er omkring Lyngborgen. Nedenfor er der et eksempel på, hvordan en dag kan se ud:
08.00-09.00: Morgenmad
09.00-12.00 : 5Rytmer dans
12.30-13.30: Frokost
13.30-15.30: Fritid
15.30-18.00: 5Rytmer dans – En bølge som bygger videre på dagens tema
18.30-19.30: Aftensmad
20.00-22.00: Aften – Fritid og evt. aktiviteter for fællesskabet
Der også plads til, at der kan opstå spontane aktiviteter undervejs ved at gribe den stemning, der er i gruppen
LYNGBORGEN
Lyngborgen ligger ca. 500 m fra en skøn strand i Sejerøbugten og på en stor naturgrund, på ca. 60.000m2, med terræn og gamle skønne træer. Der er en lille naturskov på grunden, fodboldbane, volleyball bane, basketballnet, legeplads, bålhus og bålplads. Lyngborgen grænser op til et skønt fredet naturområde og det ligger som det eneste mellem Lyngborgen og stranden .
Lejren rummer en stor og separat pyramideformet sal med trægulv.
Sengepladserne er fordelt på dobbeltværelser, 4-, 6- , 8- og 10-mands værelser. Du skal derfor være indforstået med, at du mindst skal sove sammen med andre, af samme køn, hvis ikke du tilmelder dig som en gruppe, med et antal der passer på værelserne.
Der er muligt at købe et enkeltværelse, mod et tillæg på 1.200,- og en seng i et dobbeltværelse mod et tillæg på 600,- kr. pr. person.
TRANSPORT til LYNGBORGEN
Lyngborgen ligger 90 km fra København og der er offentlig transport til stedet. Der vil også være mulighed for at koordinere transport, via en gruppe på Facebook, så man eventuelt kan finde folk, som kører i bil: https://www.facebook.com/groups/642540517063101/
PRISEN
For at gøre retreatet så tilgængeligt for så mange som muligt, så er prisen sat lavt. Det kan gøres fordi Lyngborgens faciliteter ikke er luksus. Indkvarteringen er mere i koloni-kategorien. Der er lagt vægt på at have gode faciliteter for dansen og ressourcer i at skabe et godt program, som kan befordre en givende proces. Dvs. mindre luksus men mere effekt.
Lejren løftes i samlet flok. Det betyder, at man som voksen har en opgave dagligt: Morgenmad, frokost, aftensmad, opvask eller rengøring – ca. 1 times varighed.
Men det handler ikke kun om pris. Det er meget bevidst, at retreatet er bygget op om et aktivt medansvar. De gode fællesskaber opstår oftere dér, hvor vi selv har en aktie i tilblivelsen.
Fuld pris: 3.450,- kr.
Early bird: 2.850,- kr. (hvis du betaler før d. 1. april)
Tillæg ved enkeltværelse: 1.200,- kr.
Tillæg ved seng i dobbeltværelse: 600,- kr.
TILMELDING
Tilmeldingen skal ske til mig (Brian) via messenger, mail@briankjoeller eller ring/skriv på 40359717. Betalingen kan ske på MobilePay 681 888 eller ved overførelse til reg.nr. 5027 konto 1396827, Jyske Bank, Valby. Husk, at du ikke har en endelig plads, før du har betalt for opholdet.
Hvis du skulle blive forhindret i at deltage, så vil du frem til d. 15/3 kunne få din penge tilbage fratrukket et administrationsgebyr på 500,- kr. Du kan få halvdelen af dit beløb tilbage, da vi betaler for din plads uanset hvad, frem til d. 29/3. Du får dine kostpenge tilbage frem til d. 6/4. Efter d. 6/4 er det ikke muligt, at få penge tilbage, da det meste er købt ind til lejren. Du har derimod altid muligheden for at sælge din billet til en anden.
FØR DU MELDER DIG
Før du melder dig til retreatet, så vær sikker på, at du ønsker at deltage i dansen hver dag . Du skal også være indforstået med, at der ikke drikkes alkohol i lejren. Når det understreges, er det for, at du kan få det optimale ud af dagene og bevare den klarhed og tilstedeværelse, som dansen og de andre aktiviteter skaber.
Du er meget velkommen til at skrive eller ringe: mail@briankjoeller.dk, messenger (Brian Kjøller Olsen) eller tlf.nr. 40359717. Hvis du ønsker mere information eller har brug for at få afklaret noget bestemt.
Kærlig hilsen
Brian Kjøller ❤️
HVEM ER Brian Kjøller?
Jeg har et hjerte, der banker for dans ❤️. Dansen har fulgt mig siden jeg startede, som 3 årig, på Ulla Poulsens danseskole i Ringsted Min interesse for krop og bevægelse startede med min yoga- og meditationspraksis, da jeg var i starten af tyverne. Jeg blev senere uddannet yogalærer i 2005 hos Guni Martin. Jeg har praktiseret 5Rytmer dans siden 2007 og har undervist i improviseret dans i mit eget koncept – Nuets Dans – siden 2015. Jeg er siden blevet 5Rytmer lærer.
Udover at være 5Rytmer lærer, så er jeg uddannet psykolog og arbejder med egen praksis. Jeg har arbejdet klinisk, bl.a. med terapi og supervision, siden 2005. I en længere periode har jeg været optaget af at udvikle metode, hvor bevægelse kan bruges aktivt i terapi. Jeg har også været på et væld af forskellige retreats i mit liv og har arrangeret mange forskellige ølejre og retreats igennem de sidst 8 år. Mit hjerte banker derfor også for det, vi kan skabe i fællesskab ❤️
Min egen træning og undervisning kan sammenfattes til en træning i; ”at være med det som er”, uanset om det er i dans, terapi, meditation, yoga eller en anden form for praksis. Det er det, som jeg efterstræber i mit eget liv og forsøger, at give videre. Jeg bor til dagligt på Vesterbro, i København, med min søn på 14 år.