Live musik på Pica Pica – Jul i Latinamerika
Vester Allé 15
Aarhus 8000

Torsdag d. 22. december på Pica Pica sparker Jul i Latinamerika julen i gang. Med latinamerikanske julesange, der spreder håb og varme synger og spiller de julens glade budskab ind.
Erik Dybdal Møller, der er præst i Sct. Pauls Kirke, mener, at det er en sand fornøjelse at høre julesalmer fra de latinamerikanske lande, fra Cuba i nord til Argentina i syd, når det er sangeren Claude Chichon og hans musikere, der fremfører dem.
”De er utroligt dygtige og har en stor musikalsk indlevelse i traditioner, som ligger langt fra de danske, hvor julesalmer sjældent er decideret rytmiske. Omvendt får man lyst til at danse, når Claude Chichon og hans musikere synger og spiller. Det er også juleglæde!”
Bl.a. fremføres sangen ”Farolito”, der kommer fra Colombia. Sangen handler om de tusindvis af små hjemmelavede lys (farolitos) som børn og voksne stiller op indendørs og udendørs til jul. Sangen akkompagneres af trommer og harmonika, som er vigtige instrumenter i den folkloristiske Colombianske musikkultur.
Med 20 års erfaring som professionelle latinmusikere garanterer ”Jul i latinamerika” for en uforglemmelig, intens og hjertevarm aften.
Jul i Latinamerika er:
Jens ”Chappe” Jensen – sopransax og fløjte
Tina Rødbroe Lassen – sang og percussion
Christian Dietrichsen – percussion
Johs Jørgensen – bas
Kristian Lassen – klaver, harmonika, ukulele og kor
Claude Chichon – sang og percussion
Koncerten starter kl. 20:30