SILENT GROOVE I MOLS BJERGE – VED TREHØJE

Klik for at se kortet
Hvornår:
5. juli 2022 kl. 18:00 – 19:30
2022-07-05T18:00:00+02:00
2022-07-05T19:30:00+02:00
Hvor:
Trehøje
SILENT GROOVE I MOLS BJERGE - VED TREHØJE @ Trehøje

JEG HAR GLÆDET MIG SÅ MEGET TIL AT GENTAGE SUCCESEN OG IGEN DANSE I MOLS BJERGE – DET SMUKKESTE STED I DANMARK

Vi skal danse Silent Groove, som er verdens nemmeste danseform, hvor alle mellem 14-100 år kan være med.

Her handler det ikke om hvordan det ser ud, når vi danser, men om at have det skønt i sin krop, nyde vinden og solen på kroppen og forbinde sig med den storslåede natur i Mols Bjerge – den ultimative følelse af frihed og et kæmpe skud endorfiner i hele kroppen.

Jeg sørger for gode headsets til alle og har du ikke danset med headsets på før, så vil du opleve, hvordan de lynhurtigt skaber en boble, der giver dig tryghed og frihed til at bevæge dig på din egen unikke måde.

I det trådløse headset, kan du høre både min stemme og musikken og du justerer selv hvor højt musikken skal være. Du kan frit bevæge dig rundt i naturen og have musikken med dig hele tiden.

TILMELDING
Du tilmelder dig ved at trykke “Deltager” på denne begivenhed og betaler med mobilepay på stedet.

PRIS
110 kr
90 kr hvis du danser på et af mine hold eller er medlem af Foreningen Danmark Danser

STED
Trehøje, indtast Trehøje i GPS, så finder du derhen. Vi mødes bag ved den første høj, mellem alle højene.

Medbring en flaske vand til under dansen, en picnickurv og et tæppe. Vi danser i halvanden time og spiser derefter i fællesskab vores medbragte mad og nyder de smukke omgivelser.

I tilfælde af meget regn eller risiko for lyn og torden aflyses eventet. Men er der blot overskyet med enkelte dryp, så danser vi som planlagt. Tjek begivenheden ud inden du kører hjemmefra.

Jeg glæder mig SÅ meget til at danse med jer allesammen på dette helt utroligt smukke sted ❤

Danseglade smil fra Rikke