Tangolab for dig, der gerne vil danse begge roller

Hvornår:
12. august 2022 kl. 19:00 – 20:00
2022-08-12T19:00:00+02:00
2022-08-12T20:00:00+02:00
Hvor:
Folkestedet
Tangolab for dig, der gerne vil danse begge roller @ Folkestedet

Birthe præsenterer nogle variationer over temaet ‘at danse rundt i cirkler’ på stedet. Vi vil lege med et par små enkle figurer og arbejde på at få mest mulig musikalsk fortolkning ind i vores dans. Der vil være mulighed for at bytte roller undervejs i tangolab’et sådan, at begge dansere kan arbejde med begge roller.

Birthes giro-variationer vil øge den enkelte dansers repertoire af nemme giros; og selve drejningen rundt på stedet vil øge den enkelte dansers overblik over dansegulvet og de nærmeste pars tempo, hvilket er nyttigt, hvis man vil føre på en milonga. Vi vil snakke om det danse til musikken og hvordan man danser, så man følger flowet på dansegulvet.

Tangolab’et henvender sig primært til kvinder, som vil arbejde med at blive bedre til at føre andre kvinder. Mænd er velkomne, hvis de er indstillet på at danse følger.

‘Tangolab for dig der gerne vil danse begge roller’
m. Birthe Havmøller
Folkestedet, Carl Blochsgade 28, Århus C
Døren er åben fra kl. 18.45-19.00.
Undervisningen er gratis.

Sørg for at få parkeret bilen eller cyklen i tide, så du kan være klar, når undervisningen starter kl. 19.02.

Kl. 20 starter Tango Aarhus’ fredags practica. Birthe spiller traditionel tangomusik, Alice hygger om folk med vin og snacks. Her kan du øve videre på det, du har lært på tangolab’et. Ring på dørklokken, så kommer der en tangodanser og lukker dig ind. Entre 20,- for medlemmer og 40,- for gæster.