thu08aug(aug 8)20:00fri09(aug 9)01:00JAM NIGHT : Fra Skole- til Vestergade20:00 - 01:00 (9)(GMT+02:00) CasaV58 Event Organized By: CasaV58

Event Details

Torsdags jam flytter fra Skole- til Vestergade‼️

Da Fatter Eskil i Skolegade, i det tidlige forår meldte, at de lukker denne sommer gik der en bølge af ængstelighed igennem Aarhus musikmiljø. For ikke blot er det farvel til endnu et traditionsrigt spillested i Dk, men også et farvel til den ugentlige jamsession.
En jam der i al slags “vejr” har kørt i årevis og som har betydet meget for musiklivet i Aarhus.

“Hvad nu, hvor og hvordan?” Blev der hvisket.
“Hvad med Vestergade?” Blev der spurgt.

Netop CasaV58 har nu meldt sig til at samle bolden op!
På adressen Vestergade 58 ligger nemlig et af de sidste dybt forankrede spillesteder i Århus – om ikke dét sidste…

Vi kan med stor glæde nu råbe til hele Aarhus og resten af Danmark at torsdags pop/rock jamsession lever videre!

Fri entré hele aftenen.
Døre åbner kl. 20.00.
Jam starter kl. 21.30.

Hvad går det så ud på? Sådan en jam.

En jamsession er et sted musikudøvere og elskere kan mødes og spille sammen, lytte og danse til ægte håndspillet musik.

Præmissen er oftest nye, som gamle hits og klassikere, da de fleste kan hænge på og få noget op at koge.

Uanset niveau og erfaring.
Uanset alder – musik kender ingen alder.

Man ved aldrig hvad der sker på en jam:
Aarhus jams har haft nationale og internationale stjerner og touring musikere på scenen sammen med helt unge mennesker, der friskt fra øvelokalet har kastet sig i vælden.
Der er blevet skrevet raps, riffs og hooks på stedet, og der er blevet spillet soloer forfra og bagfra på alle tænkelige instrumenter.
Det er sjovt, det er vildt, det er musik og det er spilleglæde.

Der er blevet skabt mange bånd på byens jams igennem tiden, venskabelige, kollegiale og tilmed professionelle, og nu skal der knyttes endnu flere og nye bånd.

CasaV58 kalder derfor unge som gamle musikere i Aarhus til, at komme og føre traditionen videre. Men først og fremmest kalder vi på alle der bare elsker livemusik. Helt råt fra hjertehylden.
For det er en fest på, såvel foran som på scenen, og der skal danses og der skal synges.

Der vil på stedet være gear og instrumenter til låns og der vil være et husband til, at styre og hjælpe med slagets gang – så der altid er nogle at jamme med.

https://www.facebook.com/events/1541312666820772/

Time

8 (Thursday) 20:00 - 9 (Friday) 01:00(GMT+02:00)

Location

CasaV58

CasaV58

Organizer

CasaV58

noreply@facebookmail.com