Flamenco er en musik- og dansekultur, som har udviklet sig i Sydspanien gennem de seneste 300 år. Den har rødder i mødet mellem Andalusierne og de spanske sigøjnere og er kendt for sit intense og dramatiske udtryk. Der findes mange stilarter inden for flamencoen, et sted mellem 35 – 70, men mange er dog variationer inden for en grundstamme. Stilarterne opdeles i Cante Jondo, der udtrykker de dybe og ofte triste følelser, så som ulykkelig kærlighed, jalousi, smerte og død. Cante Chico udtrykker de mere lette følelser, såsom forelskelse, fest og religiøse eller lokale traditioner.

En flamencokonstellation i sin enkleste form består af en sanger, en guitarist, en danser og eventuelt en perkussionist, der spiller cajon. For danskerne er det oftest dansen, der er mest kendt – temperamentsfuld, intens og sensuel i sin visuelle appel med stærke udtryk og smukke, farverige kjoler. Danserens roller er at udtrykke det, som sangeren synger, men han eller hun bidrager også til musikken ved at trampe rytmen med fødderne.