sun01sep16:00sun17:30Århus festuge - Dansens kraft - Trin for trivsel - dans, oplæg og debat16:00 - 17:30(GMT+02:00) Aarhus Festuge Event Organized By: Groove med Mette

Event Details

Trin for Trivsel

Dansens kraft – en sikker vej til øget velvære og mindre mistrivsel

Træd ind i en verden, hvor dans er mere end bare bevægelse – det er et fællesskab og en kraftfuld kilde til trivsel og glæde.

I en tid hvor flere unge mistrives i skolerne og hvor mange generelt rammes af stress og depression, skal der fokus på præstationsfrie aktiviteter, hvor vi kommer ud af hovederne og ned i kroppen. Forskning viser, at dans er en direkte kilde til bedre trivsel. Fx viser et nyt studie, at dans har større effekt end anden behandling på mennesker med depression.

I vores oplæg dykker vi ned i magien ved dansefællesskaber, hvor præstationen ikke er i fokus, men derimod det unikke bånd, der dannes gennem bevægelse. Vi kommer ind på hvordan deltagelse i sådanne fællesskaber ikke kun styrker den enkeltes mentale og fysiske velvære, men også skaber en dyb følelse af samhørighed og forbindelse.

Vi introducerer Trin for Trivsel – et program til skolerne, der skal hjælpe med at forebygge mistrivsel, skabe mere glæde og styrke fællesskabet, hylde forskelligheden og det unikke hos den enkelte.

Vi glæder os til at tage dig med ind i denne verden, hvor vi selvfølgelig på egen krop sammen skal mærke dansens kraft, inden oplæg og debat.

Arrangementet finder sted her:
Kuplen i Byparken
Vester Allé 3
8000 Århus

Hvem er vi:

Rikke Mosberg og Mette Oscar Pedersen

Vores mission er at få alle mennesker til at danse ved at skabe dansefællesskaber på tværs af alder, køn og funktionsniveau.

Vi er begge uddannet i den evidensbaserede metode “Dans för Hälsa” fra Örebro Universitet, som undervisere i “Integrated Dance” fra University of Regina i Canada, samt Groove facilitatorer for både voksne og børn.

Vi underviser fuld tid med at facilitere dansefællesskaber og uddanner lærere og pædagoger i metoden Trin for Trivsel.

Mette uddannet journalist, socialrådgiver og narrativ coach,

Rikke er uddannet skolelærer samt kandidat i æstetik & kultur.

https://www.facebook.com/events/1622183191949856/

Time

(Sunday) 16:00 - 17:30(GMT+02:00)

Location

Aarhus Festuge

Aarhus Festuge

Organizer

Groove med Mette

noreply@facebookmail.com