sun26may16:00sun19:00Troldmanden og Hans Lærling: Ole Frimer & Harm Kern16:00 - 19:00(GMT+02:00) CasaV58 Event Organized By: Aarhus Bluesforening

Event Details

Søndag d 26 maj 2024 kl. 16.00, har du mulighed for at være i selskab med disse skønne musikere, Ole Frimer og Harm Kern.

Bemærk at dørene åbner ikke før kl 15.30.

Lidt om konceptet:
Konceptet går i al sin enkelthed ud på, at vi hyrer 2 musikere – en erfaren og en ung/en troldmand og en lærling. Tanken er så, at den erfarne musiker skal give nogle af sine fifs videre. Bagefter er der jam hvor troldmanden og lærlingen fungerer som værter.

Vi vil rigtig gerne byde musikere i det danske bluesmiljø velkommen på CasaV58. Vi vil gerne være stedet hvor de unge kan være med til, at nyde og ikke mindst spille og få erfaring med bluesmusikken.
Det er tanken, at vi vil lave en dag med kvaliteten i højsædet. Vi håber med dette tiltag, at vise både de unge og de mere erfarne musikere såvel som publikum, at musik ikke har en alder.

TILMELDING til samspil sker i tilmeldingsskema under “Debat” knappen i facebook begivenheden eller ved at maile Mette Fossing (mefos71@gmail.com).

Troldmanden – Ole Frimer er uden tvivl én af de mest erfarne blues jamværter i Danmark, da han har været med på musikscenen i fem årtier. En fortid i Blue Junction og et tæt duo-samarbejde med nu afdøde Peter Thorup har været blot et par af højdepunkterne i en lang musikalsk karriere. Musikalsk interesserede vil vide, at Ole Frimer har været meget aktiv på pladefronten i en årrække og også har bevæget sig udenfor den traditionelle bluesgenre med en musikalsk stil, der nok er blå men også rummer elementer fra rock, jazz og fusion. Med sin unikke ”flesh to string”- teknik, sangskrivning og vokalarbejde, har han opnået international anerkendelse og har modtaget priser for det, i både ind- og udland. I alt 13 albums er det blevet til gennem tiden og Ole Frimer Band har lige udgivet en Live EP under navnet “The B&W Sessions”.

Lærlingen – Harm Kern trådte først på jamscenen lige præcis under værtskab af Ole Frimer på hans månedlige WineBottle Blues Jam i Ryomgård (2021-2023). Sidenhen går Harm sjældent glip af Oles jams og han er loyal deltager i de nye blues jams som Ole Frimer arrangerer ved Kulturgrunden Hornslet. Bluesen har bragt Harm Kern til jams i Ebeltoft, Århus, Viborg, Odense, Malmö, Östersund, Stockholm, Münster, og Amsterdam. På sin rejse har Harm Kern kigget over skulderen af mange blå troldmænd, men den 26. maj på CasaV58 vender han tilbage til sin oprindlige læremester Ole Frimer.

https://www.facebook.com/events/822737886555942/

Time

(Sunday) 16:00 - 19:00(GMT+02:00)

Location

CasaV58

CasaV58

Organizer

Aarhus Bluesforening

noreply@facebookmail.com