Nordisk dans Aarhus
Nordisk Dans kan bedst beskrives som et koncept, lavet af – og for – unge entusiaster indenfor traditionel dans og musik.
Konceptet har sit afsæt i København, og opstod da en lille gruppe unge savnende et sted hvor de kunne mødes og danse folkedans på deres egne præmisser.
I november 2016 afholdt Nordisk Dans således sin allerførste danseaften i København, og siden har konceptet bredt sig til både Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Roskilde og Svendborg.
Pt. består Nordisk Dans af en håndfuld regionale arrangør-grupper, som hver især arrangerer danseaftner i deres respektive byer – primært i efterårs-, vinter-, forårs-månederne!
Hver danseaften indledes typisk med en times undervisning i én – eller flere – traditionelle danse, som efterfølges af et lille uformelt bal til levende musik.